• Tysk er det sprog, som bliver talt som modersmål af flest mennesker i Europa, nemlig ca. 100 millioner. Man taler tysk i Tyskland, Østrig og i størstedelen af Schweiz og Luxembourg Der er altså mange mennesker at kommunikere med!

  • Tyskland er vores nærmeste nabo og største handelspartner. En fjerdedel af den samlede danske eksport, næsten 300 milliarder kroner, går til Tyskland. Kendskabet til tysk mentalitet, til tyske normer og til tyske samfundsfsorhold i det hele taget er en forudsætning for denne samhandel. Derfor efterspørger danske virksomheder i større og større grad medarbejdere, der kan tysk.

  • Berlin er den hovedstad, der ligger tættest på Danmark, og Berlin er på ved til at blive det nye centrum i Europa.

  • Den tyske kultur, litteratur og filosofi har i meget stor udstrækning påvirket Danmark igennem tiden.

  • Af EU-Kommissionens Hvidbog fra 1995 fremgår det, at det er EU's mål, at alle skal beherske 3 fællessprog - dvs. 2 fællesskabssprog ud over modersmålet. Dette er igen blevet understreget i forbindelse med det europæiske sprogår 2001.

  • Tyskerne udgør en stor del af Danmarks turister - og mange danskere ferierer hvert år i de tysksprogede lande.

  • Tyskland er Europas lokomotiv (fut-fut!).