3A. Biologisk studieretning
Biologi er læren om alt levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Faget spænder over mange emner, som er aktuelle og vedkommende for alle, ikke mindst inden for sundhed og miljø i bredeste forstand. I samarbejde med idræt og kemi sætter studieretningen fokus på moderne bioteknologi og på de nyeste forskningsresultater inden for idrætsfysiologien.
Matematikfaget bidrager med modeller og matematiske analyseværktøjer, som er en forudsætning for al naturvidenskabelig forskning. Mulighederne er utallige:
Det eksperimentelle arbejde står selvfølgelig helt centralt. Det kommer til at foregå både på skolen, som laboratoriebesøg i private virksomheder og i universitetsregi. En studieretning med biologi på A-niveau kræver selvfølgelig også, at man ”kommer en tur i felten”.
Du skal være opmærksom på, at der på denne studieretning er et frit A-niveau. Dermed kan du f.eks. vælge at opgradere matematik eller kemi. En anden mulighed er at vælge et af dine fremmedsprog på A-niveau.