Naturgeografi indgår i 2.G på C-niveau med 3 ugentlige timer. Det afsluttes med en mundtlig eksamen. I 3.G kan geografi vælges på B-niveau. Hvis du vil se fagets lærerplan så klik på C-niveau, B-niveau. eller vejledningerne : Vejledning, C-niveau og vejledning, B-niveau.

Hvad er Naturgeografi?

Naturgeografi er et naturvidenskabeligt fag, der omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring.

Selve kernestoffet består af udvalgte geofaglige emner inden for:

• "Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie"
  • Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
  • landskabers dannelse og udvikling
• "Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår"
  • klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter
  • klimaets betydning for menneskets livsvilkår
  • klimaændringer på forskellige tidsskalaer
• "Vand, vandresurser og deres udnyttelse"
  • vandets kredsløb
  • vandresurser, deres udnyttelse og forvaltning
• "Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi"
  • det globale kulstofkredsløb
  • energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning
• "Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed"
  • produktionen og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling
  • produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed
• "Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale"

Et af de væsentlige omdrejningspunkter i undervisningen er omverdenforståelse. Det vil sige at prøve på at forstå, hvordan verdenen omkring os hænger sammen. Naturgeografi forsøger altså at forklare samspillet mellem natur og samfund, og kunne derfor beskæftige sig med jordskælv i tæt befolkede områder eller med den menneskeskabte drivhuseffekt og dens konsekvenser for lavtliggende lande som Bangladesh og Holland.

I forbindelse med udnyttelse af naturresurser inddrages termer som bæredygtighed og reserver. Emner der kan tages op til diskussion kunne være energiforbrug nu og i fremtiden. I forbindelse med et øget forbrug, er det vigtig at kunne øge en given produktion ved hjælp af ny teknologi eller finde alternativer. Her kunne en analyse af vind- og solenergi inddrages. Andre problemstillinger kunne omhandle en bestemt forurening, f.eks. olieforurening og udbedring af denne.

Naturgeografi omhandler ligeledes emner som klimaforhold og global opvarmning. Oceanografi og kystmorfologi beskæftiger sig f.eks. med Golfstrømmen, havspejlsstigninger og heraf øget stormflodsfrekvens. Det diskuteres f.eks., hvordan kyster rundt om i verden responderer på ændringer af klima og vandstand. Under landskabsdannende processer indgår fluvialmorfologi, glaciologi samt jordbundsdannende processer, og en typisk problemstilling til analyse kunne være, hvorfor nogle jorde er mere egnede til risdyrkning end andre. Koblingerne er mange og klasserne har i høj grad mulighed for at fokusere på aktuelle problemstillinger, når kernefagligheden gennemgås.

Naturgeografi har også en skriftlig dimension.

Undervisningsmateriale

I 2000/2001 udkom der nye grundbøger i geografi. Vi valgte på Birkerød Gymnasium at købe Geografihåndbogen, som dækker de obligatoriske emner på udmærket vis. Vi har flere temabøger i klassesæt, men vi benytter os også af aktuelle avisartikler og relevante sider fra Internettet som kan opdatere og belyse de naturgeografiske problemstillinger som klasserne arbejder med. Takket være Amtscentrets mediatek og Mellemfolkelig Samvirkes mediatek kan vi visualisere de fleste emner. Internettet er i geografi som i andre fag en integreret del af undervisningen, men specielt de mange on-line statistiske databaser og digitale kort gør mediet meget velegnet til faget. Ligeledes arbejdes der med opslagsværker og forskellige typer af kort som en yderligere dimension af faget.

Undervisningsform

Naturgeografi er velegnet til både individuelt og gruppearbejde. Mundtlige oplæg benyttes også flittigt ligesom IT er en naturlig del af vores dataindsamling. Men da naturgeografi også handler om primære kilder og sanseindtryk bevæger vi os ud af huset. Vi bestræber os på at alle klasser kommer på to ekskursioner, ofte en til København og en til f.eks. Fakse kalkbrud, Lammefjorden, Hornbæk, Kullen eller lignende. Dertil kommer kortere afstikkere til Birkerød for at kigge på f.eks. glaciale landskaber, besøge Birkerød Vandværk eller for at besøge en industrivirksomhed, som ligger i Birkerød. Naturgeografi kan indgå i tværfaglige projektforløb med fysik, kemi og biologi. Som eksempler kan nævnes olie - fra råstof til produkt eller klimaændringer på lokalt og globalt niveau.

Studierejser

Naturgeografi er et oplagt fag at tage på studietur med, og faget har da også adskillige gange været af sted sammen med historie, dansk, engelsk eller spansk til London, Cornwall, Rom, Andorra og Prag. Kortere ture til Berlin har også været gennemført med succes. Men næsten alle rejsemål er selvfølgelig mulige med naturgeografi som det ene fag. Stockholm og Hamborg kunne være områder af interesse for de kortere ture og Sevilla, Istanbul, Athen eller London kunne være oplagte muligheder for de længere studierejser.

Planer for fremtiden

I den nærmeste fremtid ønsker vi at bruge ny teknologi i endnu højere grad i undervisningen. GPS (Global Positioning System), GIS (Geografiske Informations Systemer) og Remote Sensing (sattelitbilleder) er værktøjer der kan bruges i feltarbejdet, i forbindelse med udarbejdelsen af tematiske kort, og når vejrfænomener skal visualiseres.