Studievejledning - studieteknik

Få styr på din arbejdstid - så du kan nyde din fritid

Om at få mere ud af timerne

Om at planlægge din tid

Om at organisere din lektielæsning

Om at bruge læsestrategier

Om at motivere dig selv

STUDIETEKNIK FOR GYMNASIET OG HF

I en gymnasial uddannelse skal man ikke kun uddybe sin faglige viden; man skal også lære at lære. Det vil sige, at du skal oparbejde gode arbejdsvaner både i timerne, og når du forbereder dig derhjemme.

Hvorfor studieteknik?

Planlægning

Når man begynder på en gymnasial uddannelse, synes man ofte, at man ikke kan nå det hele.
Man får en masse nye klassekammerater, som man skal lære at kende, og samtidigt vil man gerne holde fast i de gamle venner.
Der er flere undervisningstimer, der gennemgås mere stof pr. time, og det forventes, at du selv skaffer dig informationer.
Der skal også bruges megen tid og energi på hjemmearbejdet, så hvis du vil nå det hele, bliver du nødt til både at planlægge din tid og at få nogle gode arbejdsvaner.

Faglige problemer

Selv om fagene i gymnasiet og på hf hedder det samme som i folkeskolen, er indholdet nu noget andet. I dansk skal du nu analysere og fortolke, i sprogfagene stilles der krav om grammatisk korrekthed, og i matematik lægges der vægt på din evne til at tænke abstrakt. Dette bevirker, at mange elever får faglige overgangsproblemer. Vi vil i det følgende give dig nogle tips til, hvordan du kan løse disse problemer.

Ikke nok at læse

Det er ikke nok at læse en lektie igennem. Det er vigtigt at arbejde med stoffet, så du forstår det, kan forklare det, kan bruge det og kan argumentere ud fra det. Du skal lære, at du ikke skal læse på samme måde til alle fag. Du skal bruge forskellige læsestrategier til fx dansk og matematik.

Du vælger

Du vælger, - om du går i biografen eller laver lektier
- om du vil løbe på rulleskøjter eller lave dansk stil
- hvilket udbytte du vil have af din uddannelse
Og husk, hvis det går dårligt til eksamen, så er det måske, fordi du for ofte har valgt lektierne fra.

Motivation

Mange elever mister motivationen, hvis de finder et fag vanskeligt eller kedeligt. Det er vigtigt, at du "overvinder" dig selv og arbejder med faget ved at diskutere de vanskelige områder med din lærer og dine kammerater, så kommer interessen og din motivation igen.

Studieteknik handler om

- at få mere ud af timerne
- at bruge notatteknik
- at planlægge din tid
- at organisere din lektielæsning
- at bruge læsestrategier
- at motivere dig selv

Få mere ud af timerne

Få noget ud af timerne -

Få mere fritid til dig selv

Forbered dig

Faglige problemer?

Snak med læreren

Engagér dig

Gruppearbejde

For at få noget ud af undervisningen er det nødvendigt, at du møder velforberedt til timerne. Det at være forberedt betyder ikke nødvendigvis, at du skal kunne alt, men det er vigtigt, at du er helt klar over, hvad det er, du ikke kan. Der kan fx være problemer med opgaver, eksempler eller en vanskelig oversættelse. Problemer af denne type bør du skrive ned (i margenen på dit noteark). Der kan fx stå: Eksempel 3, Fig. 7, fra midt på side 13 og ned, jeg kan ikke regne opgave 4".

Har du problemer efter at have gennemarbejdet lektien, skal du sige det til læreren. Du kan eventuelt snakke med dine kammerater inden timen, så I i fællesskab kan bede om en ny forklaring. Det giver læreren mulighed for at gøre noget særligt ud af dit (og nok også andres ) problemer, og du kan tage gode noter.

Vi forventer, at du er koncentreret i timerne - det kan være svært - men vi kan ikke acceptere, at du snakker, det forstyrrer din lærer og dine kammerater.

En god time kræver selvfølgelig en indsats af din lærer, men det kræver også et engagement af dig. Du skal ikke kun være en passiv lytter, men du skal engagere dig i undervisningen. Markér hvis du kan svare på et spørgsmål - men markér også, hvis der er noget , som du ikke forstår, eller hvis der er en fortolkning, du er uenig i. Det at få en dialog lærer og elever imellem er vigtig - der findes intet værre end ikke at få respons på det, man gennemgår.

Jo mere du lærer i timerne, jo mindre tid skal du bruge hjemme!!

En del af undervisningen bliver brugt på gruppearbejde. Når din lærer sætter jer til gruppearbejde, er det ikke en fortvivlet feberredning af en time. Det er en anden undervisningsform, der giver læreren mulighed for at anvende mere tid på den enkelte elev, og samtidigt giver det jer mulighed for at arbejde med et emne på en anden måde.

Vi forventer selvfølgelig, at I arbejder seriøs og koncentreret i jeres gruppe - også selv om I er udenfor klasseværelset. Gruppearbejde er ikke en fritime i kantinen!

Notatteknik

Tag gode noter	Det er normalt din lærer, som gennemgår centrale dele af timens emne. Ved denne gennemgang er det vigtigt, ikke blot at være en god lytter, men også at tage gode noter . Disse noter skal ikke kun være en væsentlig støtte i forberedelsen til næste time, men også bruges til en fremtidig eksamen. Derfor er det vigtigt, at du noterer: Centrale pointer, fortolkninger, vanskelige beviser og selvfølgelig hver gang din lærer siger, at du skal. Når du tager noter, skal du ikke skrive tavlen af eller prøve at notere alt det ned. Det er absolut ikke alt, der siges i timerne, som er lige vigtigt. Noter kun centrale dele og i en så kortfattet form som muligt. Et eksempel på et noteark kunne være:
	FAG: Dansk EMNE: Forfatterskab DATO: ?
Overskrifter: Dan Turell/ Genre Forfatterteknisk særpræg Sprog Periode Hovedværker kapitel kan ikke bruges i dette eksempel sidetal i bog kan ikke bruges i dette eksempel	En nat i en forfatters liv "Avisklemme" (ligner også novelle) Jeg-fortæller (pålidelig/upålidelig ? ) : både og Stemningsskabende 1: leger med klicheer 2: kobler på uventet vis abstrakt med konkret. (etc.) 50èrne ---------> 90érne inspireret af beat, jazz- og rockmusik Vangedebilleder, Mord i.... serien

Hold styr på dine noter	Husk klar opdeling med fag, emne, dato. Du får lettere oversigt, hvis du benytter "gode" overskrifter og relaterer dine noter til et afsnit eller en side i en bog. Du skal altid medbringe et ringbind med et faneblad for hvert fag, hvor du kan indsætte dagens noter. Når du kommer hjem, skal noterne gennemarbejdes, eventuelt renskrives, og anbringes i en fagmappe

Planlægning og organisering af lektielæsning

For at få skolearbejde, fritidsaktiviteter, erhvervsarbejde, fester osv. til at gå op i en højere enhed er det vigtigt at planlægge sin tid, hvis man vil undgå de værste frustrationer.

Udgangspunktet bør selvfølgelig være, hvad skolen kræver, så du bør starte med en vurdering af , hvor meget tid hjemmearbejdet vil kræve. Dette vil naturligvis variere fra fag til fag - og fra dag til dag - og lidt inde i skoleåret vil du sikkert have fundet ud af, hvilke dage der er mange lektier, og hvilke dage der er tid tilovers til fx fritidsaktiviteter. Nedenfor finder du nogle råd til, hvordan du planlægger din tid og sikrer dig et godt studiemiljø.

At arbejde uforstyrret

Musik

Overvej, på hvilket tidspunkt du bedst kan koncentrere dig, og læg hovedparten af lektielæsningen på dette tidspunkt. Lav en aftale med dem du evt. bor sammen med, om at du kan arbejde i fred i det tidsrum - det er vigtigt at have et sted, hvor man kan arbejde uforstyrret.
Og selvom det måske lyder gammeldags, så indebærer det faktisk også, at man må skrue ned for musik, TV osv. Det mest effektive er selvfølgelig at slukke helt, men kan man ikke leve uden musik, gælder det om at vælge en type musik, der ikke afleder opmærksomheden.

Tag noter

Find ud af, hvor du læser bedst. Det er som regel ikke særligt effektivt at ligge på sengen og læse. Udrust dig med papir og blyant, så du kan notere ned undervejs. Med jævne mellemrum bør du stoppe op og høre dig selv i det, du har læst: gennemgå beviser på et stykke papir for dig selv osv. Derved kan du tjekke, om du har forstået det.

Tidsforbrug og pauser

Inden du går i gang med dagens lektier, bør du overveje, hvor lang tid du vil bruge på de enkelte fag. Kører du fast, er det bedre at notere problemet ned og spørge din lærer til råds i den efterfølgende time. Læs ikke to nærtbeslægtede fag (fx fransk og engelsk) lige efter hinanden, men indskyd et fag af en helt anden karakter (fx matematik eller historie). Husk at indlægge pauser, hvor du laver noget helt andet, så hjernen kan få lidt fred ind imellem. Pauserne bør ligge mellem fagene, ikke midt i et fag.

Læsegrupper

Det er en god idé ret hurtigt at danne små læsegrupper, hvor I kan løse opgaver sammen, øve jer på at fremlægge et stof, holde hinanden til ilden osv.

Læs på alle fag

Selvom det kan være fristende hver gang at starte lektielæsningen med det eller de fag man er bedst til, er det vigtigt ikke at udskyde det sværeste fag til sidst. Og vigtigst af alt: spring aldrig fag over!

Skriftlige hjemmeopgaver

Skriftlige hjemmeopgaver kræver lidt ekstra planlægning. De kan være svære at nå i ugens løb, så weekenden må tages i brug. Fremfor alt er det vigtigt at begynde i god tid. Dan dig et overblik over, hvad opgaven går ud på, og om der er ting, du ikke forstår. På den måde kan du få hjælp til konkrete spørgsmål, inden det er for sent, og du undgår at sidde og svede den sidste aften, før opgaven skal afleveres. Din lærer vil gerne hjælpe dig med konkrete problemer, eller du kan benytte dig af lektiecaféen. Også læsegruppen kan være et godt sted at få hjælp eller diskutere sine ideer.

Små skriftlige opgaver

I nogle fag er der små opgaver næsten hver uge. Her er det hensigtsmæssigt at oparbejde en fast rutine (fx med brug af lektiecafé og læsegruppe), så opgaverne bliver overstået til tiden. Det er let at komme et par opgaver bagud, og det er meget svært at nå at indhente det forsømte, når først planlægningen er skredet.

Der er flere fordele ved at planlægge sin tid godt, fx får man - ikke mindst - læst sine lektier! Dermed kan man bedre følge med i timerne (og får bedre karakterer) og man kan holde rigtigt fri, uden den gnavende dårlige samvittighed.

Læsestrategier

Læsehastighed

Din læsehastighed bør være mindst 250 ord pr. minut. Det vil hjælpe dig meget, hvis du kan læse 400-500 ord pr. min. med fuld forståelse. Din læsehastighed vil naturligvis variere efter, hvor vanskelig en tekst du læser. På skolen findes der 2 læsevejledere. De vil i løbet af efteråret gennemføre læsetests i 1.g og 1.hf. Disse tests måler hver elevs læsehastighed, og der vil blive arrangeret kurser i metoder til at øge sin læsehastighed.

Læsemåder
1. Skimning

At skimme betyder at fare gennem en tekst - læse ned ad siderne. Man orienterer sig eller søger en bestemt oplysning i en tekst.

2. Hurtiglæsning

Næsten alle sætninger læses. Herved sikres den overfladiske forståelse. Den kan også bruges til repetition af en tekst.

3. Normallæsning

Hele teksten læses med jævn hastighed. Bruges oftest ved indlæring af let, fortællende stof (skønlitteratur, avislæsning osv.). I mange tilfælde, hvor normallæsningen anvendes, burde en af de to foregående læsemåder være benyttet.

4. Studielæsning

Hvert ord læses. Træng ind bag teksten og forstå stoffet tilbunds. Tag notater, understreg i teksten, stil spørgsmål, genfortæl den! Denne læsemåde afhænger af stoffets karakter og sværhedsgrad og varierer fra fag til fag. SNAK MED DINE FAGLÆRERE OM, HVORNÅR DET ER BEDST AT BENYTTE DE ENKELTE LÆSEMÅDER I NETOP HANS/HENDES FAG.

Effektiv indlæring

Nedenstående metode er en blandt mange. Den er effektiv, men også meget tidskrævende. Vurdér dine tidsmuligheder:

- undersøg teksten ved hjælp af skimning

- stil spørgsmål til teksten

- læs teksten intensivt

- genfortæl den

- sæt teksten i sammenhæng med det tidligere læste

Om at skrive større opgaver

Del dit arbejde op i faser og placer dem i en arbejdsplan

Fase 1

Søg efter viden og kilder.
Gå på biblioteket. Lav en bogliste.
Arbejdet ser altid uoverkommeligt ud i denne fase. Så gør fasen kort.
Du skal ikke læse materialet, kun finde det frem.

Fase 2

Skriv en præcis beskrivelse af opgavens emne. Tal evt. med din lærer og afgræns, hvad du vil skrive om.

Fase 3

Nu skal du finde steder i dine bøger, som du kan bruge, men kun det, der drejer sig om din specielle opgave. Lad andet stof være, og lad ikke din opgave brede sig.

Fase 4

Opstil en disposition med indledning, et antal hovedafsnit med underafsnit og en slutning.
Notér i stikordsform, hvad der skal med i hvert enkelt afsnit.
Sammenhold dispositionen med din opgaveformulering. Hvordan passer de sammen?
Nu har du hold på dit stof - også selv om du evt. lader opgaven ligge et par dage, inden du skriver.

Fase 5

Skriv

Jo, tidligere du får præciseret din opgave, jo nemmere bliver dit arbejde. Læg derfor fase 1 og fase 2 kort efter, at du har fået stillet opgaven.

Du vil få yderligere vejledning, når du skal skrive andenårsopgave hhv. tredjeårsopgave.

Eksamenslæsning

En god eksamensteknik kan ikke erstatte faglig viden, men den kan hjælpe dig til at få det størst mulige udbytte (læs: en bedre karakter) for din faglige præstation.

Forudsætningen for at få en god karakter er, at du kan dit stof godt. Hvis du lider af mere end almindelig eksamensnervøsitet, findes der kurser, hvor du kan lære at bearbejde din eksamensangst.

Det er afgørende at få lavet en ordentlig planlægning af hele eksamensperioden. Hvis du har organiseret din læsning, er der ingen grund til at blive forvirret og springe fra emne til emne - eller deprimeret og derfor passiv. Gå i gang - og følg din plan.

De sidste undervisningstimer

* Følg godt med i de sidste undervisningsuger. Her kommer lærerne med mange guldkorn
* Benyt disse uger til at få bragt orden i dine noter
* Check, om du har noter til alle emner på pensumlisten.

Læseferien

* Læseferien er ikke ferie - men hårdt arbejde
* Studér din eksamenskalender og lav en realistisk læseplan
* Regn med at læse 2-3 timer ad gangen og hold så en halv
times pause
* Vær fysisk aktiv i dine pauser: løb en tur, luft hunden, ....
* Hold planen - og hold fri med god samvittighed ind imellem.
* Læs alt stoffet igennem
* Læs først det, du kan dårligst
* "Luk bogen" og check, at du har forstået/kan referere det
læste
* Lav små og effektive læsegrupper, hvor I kan støtte hinanden
* Lav prøveeksaminer med kammeraterne, det er vigtigt at
checke det indlærte ved at formulere sig
* Få orden i noterne
* Få check på de bøger, rapporter, kopier, noter, etc., som du må bruge ved forberedelsen

Hvorfor studieteknik? Planlægning	Når man begynder på en gymnasial uddannelse, synes man ofte, at man ikke kan nå det hele. Man får en masse nye klassekammerater, som man skal lære at kende, og samtidigt vil man gerne holde fast i de gamle venner. Der er flere undervisningstimer, der gennemgås mere stof pr. time, og det forventes, at du selv skaffer dig informationer. Der skal også bruges megen tid og energi på hjemmearbejdet, så hvis du vil nå det hele, bliver du nødt til både at planlægge din tid og at få nogle gode arbejdsvaner.
Faglige problemer	Selv om fagene i gymnasiet og på hf hedder det samme som i folkeskolen, er indholdet nu noget andet. I dansk skal du nu analysere og fortolke, i sprogfagene stilles der krav om grammatisk korrekthed, og i matematik lægges der vægt på din evne til at tænke abstrakt. Dette bevirker, at mange elever får faglige overgangsproblemer. Vi vil i det følgende give dig nogle tips til, hvordan du kan løse disse problemer.
Ikke nok at læse	Det er ikke nok at læse en lektie igennem. Det er vigtigt at arbejde med stoffet, så du forstår det, kan forklare det, kan bruge det og kan argumentere ud fra det. Du skal lære, at du ikke skal læse på samme måde til alle fag. Du skal bruge forskellige læsestrategier til fx dansk og matematik.
Du vælger	Du vælger, - om du går i biografen eller laver lektier - om du vil løbe på rulleskøjter eller lave dansk stil - hvilket udbytte du vil have af din uddannelse Og husk, hvis det går dårligt til eksamen, så er det måske, fordi du for ofte har valgt lektierne fra.
Motivation	Mange elever mister motivationen, hvis de finder et fag vanskeligt eller kedeligt. Det er vigtigt, at du "overvinder" dig selv og arbejder med faget ved at diskutere de vanskelige områder med din lærer og dine kammerater, så kommer interessen og din motivation igen.
Studieteknik handler om	- at få mere ud af timerne - at bruge notatteknik - at planlægge din tid - at organisere din lektielæsning - at bruge læsestrategier - at motivere dig selv

At arbejde uforstyrret Musik	Overvej, på hvilket tidspunkt du bedst kan koncentrere dig, og læg hovedparten af lektielæsningen på dette tidspunkt. Lav en aftale med dem du evt. bor sammen med, om at du kan arbejde i fred i det tidsrum - det er vigtigt at have et sted, hvor man kan arbejde uforstyrret. Og selvom det måske lyder gammeldags, så indebærer det faktisk også, at man må skrue ned for musik, TV osv. Det mest effektive er selvfølgelig at slukke helt, men kan man ikke leve uden musik, gælder det om at vælge en type musik, der ikke afleder opmærksomheden.
Tag noter	Find ud af, hvor du læser bedst. Det er som regel ikke særligt effektivt at ligge på sengen og læse. Udrust dig med papir og blyant, så du kan notere ned undervejs. Med jævne mellemrum bør du stoppe op og høre dig selv i det, du har læst: gennemgå beviser på et stykke papir for dig selv osv. Derved kan du tjekke, om du har forstået det.
Tidsforbrug og pauser	Inden du går i gang med dagens lektier, bør du overveje, hvor lang tid du vil bruge på de enkelte fag. Kører du fast, er det bedre at notere problemet ned og spørge din lærer til råds i den efterfølgende time. Læs ikke to nærtbeslægtede fag (fx fransk og engelsk) lige efter hinanden, men indskyd et fag af en helt anden karakter (fx matematik eller historie). Husk at indlægge pauser, hvor du laver noget helt andet, så hjernen kan få lidt fred ind imellem. Pauserne bør ligge mellem fagene, ikke midt i et fag.
Læsegrupper	Det er en god idé ret hurtigt at danne små læsegrupper, hvor I kan løse opgaver sammen, øve jer på at fremlægge et stof, holde hinanden til ilden osv.
Læs på alle fag	Selvom det kan være fristende hver gang at starte lektielæsningen med det eller de fag man er bedst til, er det vigtigt ikke at udskyde det sværeste fag til sidst. Og vigtigst af alt: spring aldrig fag over!

Læsehastighed	Din læsehastighed bør være mindst 250 ord pr. minut. Det vil hjælpe dig meget, hvis du kan læse 400-500 ord pr. min. med fuld forståelse. Din læsehastighed vil naturligvis variere efter, hvor vanskelig en tekst du læser. På skolen findes der 2 læsevejledere. De vil i løbet af efteråret gennemføre læsetests i 1.g og 1.hf. Disse tests måler hver elevs læsehastighed, og der vil blive arrangeret kurser i metoder til at øge sin læsehastighed.
Læsemåder 1. Skimning	At skimme betyder at fare gennem en tekst - læse ned ad siderne. Man orienterer sig eller søger en bestemt oplysning i en tekst.
2. Hurtiglæsning	Næsten alle sætninger læses. Herved sikres den overfladiske forståelse. Den kan også bruges til repetition af en tekst.
3. Normallæsning	Hele teksten læses med jævn hastighed. Bruges oftest ved indlæring af let, fortællende stof (skønlitteratur, avislæsning osv.). I mange tilfælde, hvor normallæsningen anvendes, burde en af de to foregående læsemåder være benyttet.
4. Studielæsning	Hvert ord læses. Træng ind bag teksten og forstå stoffet tilbunds. Tag notater, understreg i teksten, stil spørgsmål, genfortæl den! Denne læsemåde afhænger af stoffets karakter og sværhedsgrad og varierer fra fag til fag. SNAK MED DINE FAGLÆRERE OM, HVORNÅR DET ER BEDST AT BENYTTE DE ENKELTE LÆSEMÅDER I NETOP HANS/HENDES FAG.
Effektiv indlæring	Nedenstående metode er en blandt mange. Den er effektiv, men også meget tidskrævende. Vurdér dine tidsmuligheder:
	- undersøg teksten ved hjælp af skimning
	- stil spørgsmål til teksten
	- læs teksten intensivt
	- genfortæl den
	- sæt teksten i sammenhæng med det tidligere læste

Fase 1	Søg efter viden og kilder. Gå på biblioteket. Lav en bogliste. Arbejdet ser altid uoverkommeligt ud i denne fase. Så gør fasen kort. Du skal ikke læse materialet, kun finde det frem.
Fase 2	Skriv en præcis beskrivelse af opgavens emne. Tal evt. med din lærer og afgræns, hvad du vil skrive om.
Fase 3	Nu skal du finde steder i dine bøger, som du kan bruge, men kun det, der drejer sig om din specielle opgave. Lad andet stof være, og lad ikke din opgave brede sig.
Fase 4	Opstil en disposition med indledning, et antal hovedafsnit med underafsnit og en slutning. Notér i stikordsform, hvad der skal med i hvert enkelt afsnit. Sammenhold dispositionen med din opgaveformulering. Hvordan passer de sammen? Nu har du hold på dit stof - også selv om du evt. lader opgaven ligge et par dage, inden du skriver.
Fase 5	Skriv