Det danske fysikolympiadehold får i år en særlig mulighed for ekstra træning lige inden afrejsen til den internationale fysikolympiade 2008 i Vietnam. De skal nemlig mødes med det tyske hold i Kiel til nogle dages træning.

Træningen foregår på Leibniz-Institut für die Pädagogik der Naturwissenshaften, Universitet i Kiel.

De to hold skal selvfølgelig løse teoretiske opgaver og udføre eksperimenter, men der vil også være afsat tid til socialt samvær og udveksling af erfaringer.