I 1. HF indgår biologi sammen med geografi og kemi i den naturvidenskabelige faggruppe. Her samarbejder biologi tæt med de to andre fag. Selve undervisningen foregår skiftende i emne/projektperioder og kursusperioder med 3 timer/uge/fag + 1 projekt/ekskursionsdag. Nøgleord til de emner der arbejdes med kunne være:

  • Kost og sygdomme. Hvordan er vores kost sammensat, og hvordan påvirker det vores sundhed.
  • Menneskets forplantningsbiologi og sexologi.
  • Arv/miljø. Hvilke af vore egenskaber er bestemt af vores arveanlæg og hvilke af vore omgivelser?
  • Menneskets påvirkning af miljøet.
  • De nye bioteknologier.

Biologi kan også læses som tilvalgsfag i 2. HF med 4 ugentlige timer. Her kan man bl.a. arbejde med:

  • Ferskvandsbiologi, en undersøgelse af forureningstilstanden i søer og vandløb.
  • Adfærdsbiologi. Hvorledes foregår sansning og kommunikation i dyre- og planteverdenen.
  • Sammenligning med menneskelig adfærd.
  • Evolution, livets opståen og udvikling.