Hvert år tilbyder vi 9. klasses elever en spændende besøgsdag på Birkerød Gymnasium, hvor du kan opleve hvordan det er at være gymnasieelev.
Besøgsdagene bliver i januar 2012 afholdt i uge 4 og 5 – fra mandag d. 23. januar til fredag d. 3. februar.
Der er mulighed for at vælge mellem følgende datoer:
- fredag d. 13/1
- mandag d. 23/1
- tirsdag d. 24/1
- torsdag d. 26/1
- fredag d. 27/1
- mandag d. 30/1
- tirsdag d. 31/1
- torsdag d. 2/2
- fredag d. 3/2
På selve dagen bliver du orienteret om gymnasiet, møder det høje faglige og gode, sociale miljø - og du oplever den særlige internationale stemning på skolen. Du møder op ved skolens hovedindgang senest kl. 8:45, hvor en studievejleder tager imod jer. I 2. lektion fortæller vi om gymnasiets opbygning, de forskellige studieretninger, faglige krav og skolens øvrige liv. I 3.+4. lektion følger du undervisningen sammen med eleverne i en 1.g-klasse frem til spisefrikvarteret (du kan selv medbringe madpakke eller købe mad i skolens kantine). Efter spisefrikvarteret følger du igen klassen i to lektioner og vi mødes derefter for at afslutte og evaluere dagen.
Tilmeldingen foregår ved at benytte onlinetilmeldingen øverst på denne side.
Husk også at vi afholder orienteringsaften om gymnasiet og hf tirsdag d. 24. januar kl. 19:30, hvor både du og dine forældre er meget velkomne!! Man vil både kunne snakke med lærere og elever denne aften. Der er en særlig orienteringsaften om pre-IB og IB tirsdag d. 31. januar kl. 19:30.
Har du spørgsmål/kommentarer til besøgsdagen, kan du kontakte studievejleder Dorte Rovsing på skolen, 45 16 82 67, eller skrive til dr@birke-gym.dk.
©