17/5: Besøg på Båstad Gymnasium - vort nyeste venskabsgymnasium

Tirsdag den 4.maj tog en busfuld forventningsfulde, sportsglade elever fra forskellige klassetrin samt det meste af sportsklassen 3k af sted til Båstad, hvor vi skulle besøge vores venskabsgymnasium. Der skulle kæmpes på sportsfronten, så vi havde både tennisspillere og fodboldspillere med.

Dagen startede med en ”liten fika” (sandwich og juice) i det naturskønne Hovs Hallar, som er et fantastisk klippeområde i stil med Kullen. Her fornægtede de klatreglade elever sig ikke, idet nogle foretog halsbrækkende klatringer op i de stejle klipper.

Herefter gik turen med bussen ind til selve Båstad, hvor skolen ligger midt i den lille by i en meget ny bygning. Vi blev vist rundt på skolen, som breder sig over 3 etager og er sammenbygget med det offentlige bibliotek, så der altid er et stort studiecenter til rådighed!

Vi spiste frokost i kantinen, hvor alle elever (i alt 250) spiser det samme. Denne dag var det pastagratin med salat, som smagte udmærket. Så var bunden lagt til 4 timers udendørs sport! Først var der tennis og ”brännboll”, som er en form for avanceret rundbold. Det var dejligt at røre sig, for det var temmelig koldt med stærk vind, og tilskuerne frøs bravt! Vi skulle have spillet tennis mod topeleverne, som specielt har valgt gymnasiet i Båstad, som jo er en kendt tennisby med stort tennisstadion, hvor der spilles store turneringer. Men denne dag havde deres træner alligevel valgt at skåne topeleverne for et møde med de danske vikinger! Det var ærgerligt, for vi havde også flere top-tennisspillere med fra BG!

Som sidste sportsbegivenhed skulle der spilles landskamp Danmark - Sverige. Vi stillede et stærkt hold med halvt piger og halvt drenge, som kæmpede mod 11 svenske drenge – og vandt 3-0!! Det var en flot præstation, som ikke blev dårligere på trods af regnvejr!

Til sidst blev der serveret grillpølser og brød på stranden, som ligger et stenkast fra gymnasiet. Det var trætte, men tilfredse elever og lærere, der kørte mod BG kl. 17.30!

Til september er det meningen, at der skal komme genbesøg fra Båstad Gymnasium, og vi skal igen udkæmpe diverse dyster på sportsfronten.










16/5: 2.u study trip to Madrid- pictures


Særreservation til BG!


Bent fortæller ved Don Quijote monumentet


Plaza Mayor


Den romerske akvadukt, Segovia


Udsigt over Madrid


Solskin og smil


Og smil og solskin


Katedralen og Plaza Mayor, Segovia


Den gamle byport, Segovia


Bent i Madrids centrum

10/5: BG's erhvervsøkonomihold på virksomhedsbesøg

De to erhvervsøkonomihold afsluttede deres pensumgennemgang med to virksomhedsbesøg i det Nordsjællandske område.

Dagen startede med fælles morgenmad og samling på kostskolen, inden der var afgang til Novozymes A/S.

Novozymes er en af dansk erhvervslivs store succeshistorier. Med mere end 5.000 medarbejdere og et internationalt virke, er de blevet markedsledende indenfor produktion af enzymer til industrien. Besøget startede med præsentation af Novozymes idegrundlag, økonomiske resultater og forretningsområder blev i indført i enzymernes verden. Her kom flere af vores biologikundskaber på en alvorlig prøve!

Herefter var der rundvisning i “Detergent” afdelingen dvs. den afdeling som udvikler nye enzymer til vaskepulver. Iført hvide kitler blev vi indført i den høje grad af kompleksitet og omhu som synes at kendetegne hele virksomheden.

Efter frokost var det tid til afslutte vores besøg og påbegynde transporten til Farum. Her skulle vores næste virksomhedsbesøg finde sted på Lucernemarken i Farums industrikvarter. Tonica og MagVenture er to mindre virksomheder som sælger udstyr til medico industrien. Ca 30 ansatte i de to virksomheder sørger for levering af højkvalitetsprodukter til sygehuse og lægehuse (blandt andet apparater ved behov for annæstesi, til hudbehandling og behandling af depressioner).

Ved præsentationen af MagVenture var der indbygget en problemstilling indenfor afsætningsområdet.

Ved slutningen af dagens program var der udbredt tilfredshed med dagen og alle fik inspiration til, hvordan erhvervsøkonomisk teori kan omsættes til praksis.





3/5: BG vinder - igen! i Kostskolernes Pokalturnering

BG's drenge og piger vandt igen alle kampe i kostskolernes fodboldturnering mod gårsdagens sidste modstander. Det var også dagen, hvor man kunne se den afgående drengetræner og det kommende års træner arbejde sammen om at coache drengene. Vi håber på en fantastisk afslutning for Bue med mere hæder og ære samt endnu en pokal og byder samtidig velkommen til Morten som ny træner, der skal løfte den tunge arv








3/5: Stemningsbilleder fra forårskoncerten 2010




















3/5: Fysikolympiade-finale afholdt på BG

BG lagde i år lokaler til Udtagelsesprøven til årets fysikolympiade. Her blev de 11 elever fra de indledende runder udsat for nye prøvelser i teoretisk og eksperimentel fysik. Der skulle blandt andet foretages målinger på en trommestik og på en elektrisk pære. Vinderne blev herefter kåret af undervisningsministeren ved et arrangement på Carlsberg.



Forårskoncert på BG den 21/4

Kom til dette års forårskoncert på BG, som vil byde på en bred vifte af musikalske indslag. Udover de 5 musikholds rytmiske numre af blandt andre Red Hot Chili Peppers og White Stripes, vil vi synge den nye BG-sang, få et genhør med det dygtige musicalensemble og endelig vil en række elever og lærere bidrage med alt lige fra tango til folk-rock. Fri entre - så kom glad!

MVh musiklærerne



20/4: IB Students from BG at Model United Nations in Dublin





Liechtenstein, a small country between Austria and Switzerland, has a population of about 35 000 people which is less than the amount of people living in the Rudersdal municipality. This was the country we were given to represent at St. Andrew’s International Model United Nations (SAIMUN). At each MUN conference, lots of schools are invited and each school is given a country (or countries) to represent. Each delegate (the word used instead of student at the conferences) is then put into a committee and has to represent the views of the country they have been given within that committee. There are normally about 7 or 8 committees at each conference and each committee has specific issues to be debated on. The committees at SAIMUN included Health & Youth, Security Council, Ecology & Environment, Political 1 &2, Economic & Social (ECOSOC), Disarmament and Human Rights. Each committee is given topics that resolutions need to be written about and then debated on in the committee. Topics ranged from the question of tax havens to the question of a divided society in Sri Lanka. If resolutions were passed (if they got a majority vote at the end of the debate session in the committee) they would then be debated on in the General Assembly. Here every country and delegate was represented and allowed to have their say, if time allowed it.

At this particular conference there were schools and delegates from all over the world, I personally met people from Central America, USA, all over Europe and even Africa. Our delegation, which included 7 people plus our advisor Susanne, had the unfortunate opportunity to be living a 15 minute walk away from the conference and we managed to get rained on quite heavily making our way to and from the Royal Marine Hotel where the conference was being held. This conference was much larger than any I have been to before and although this means that your voice was very often not heard at all, it meant that you got to hear from those who really knew how to navigate the landscape of MUN. After 4 days of conference, which included many interesting debates but also quite a bit of sitting around and waiting, it was finally all over. We had experienced yet another awesome MUN conference where we had the opportunity to find solutions to world issues and to see if we could get other nations to agree with our proposals.

All in all our delegation of seven had a great time with each other and exploring that part of Dublin called Dun Laoghaire.

Christine Astrid Muller- 19/04/2010- SAIMUN 2010

Delegation= Anna, Nadia, Natalie, Mickey, Lisa, Mads, Christine.

20/4: Student Play: "Chitty Chitty Bang Bang"









11/3: Dekorationsprojekt på BG

Torsdag den 11 marts kulminerede et dekorationsprojekt på skolen. En gruppe elever færdiggjorde et flot stykke arbejde med at udsmykke et elevområde. I spisepausen blev den sidste del af projektet gjort færdig via en happening.

Projektet har haft fokus på at forskønne de seks søjler placeret foran udgangen til ”Den Spanske Have” og ”Dumpedalen”. De seks søjler illustrerer nu samlet indholdet af den “rejse” som alle elever på BG gennemfører.

Den første søjle (hvid) begynder en ny tradition på BG. Det finder sted i intro-ugen, hvor alle nye elever vil sætte deres fingeraftryk på søjlen. De følgende fire søjler repræsenterer de fire store fagområder på skolen: Sprog, naturvidenskab, kreative fag og samfundsfag/historie. Ved at nærstudere søjlerne findes symboler og henvisninger til alle fag som tilbydes på BG. En ekstra detalje ved histore/samfundssøjlen er, at den sammenfatter hovedpunkterne i BG’s historie. Den sidste søjle var dedikeret til afgangsklasserne (3g, 2hf og 3u) som her fik muligheden for at afgive deres vise ord, tanker, ordsprog eller gode råd til næste års studenter.

Konceptet bag søjlerne og det løbende arbejde er gjort af en arbejdsgruppe bestående af:

Rachel Anna Maria Bovin, 3u
Mikkel Galatius, 3t
Frederik Lyng Pedersen, 3u
Julie Østergaard, 3k
Nina Buhl Crone, 3k
Nicoline Wiborg Nagel, 2a
Michala Højtved, 3b
Frederikke A.H. Fruelund, 2a

Tak til alle for deres store indsats og engagement.

KJ





Så fik Grease endelig premiere!

Flere måneders prøver og hårdt arbejde skal langt om længe vises frem. 50 skuespillere, sangere, dansere, kor og musikere glæder sig til at give den gas på scenen, alt imens lys og lydfolk, stage crew og sminkøser får alt det praktiske til at glide foran og bagved.

Gå ikke glip af BGs brag af en musical der emmer af gymnasieliv, frække chicks med budding i BH'en, friske fyre med smørhår, fedtindsmurte lyn og MASSER af god musik!!

Grease spiller 3. til 5. marts kl 19.30 i samlingssalen. Billetter kan købes ugen ud i spisefrikvarteret eller i døren, hvis du tør vente så længe.

Vel mødt i teatret!

Grease is the Word!!










Rasmus og Simon 3.k – vindere af EU-prisopgave-konkurrence

Folketingets EU-oplysning udskrev i sommeren 2009 en konkurrence om en studietur til Bruxelles for de gymnasie- og hf- elever, der kunne producere det bedste undervisnings- og informationsmateriale om EU.

Folketingets formål med at udskrive en konkurrence var/er at styrke unges bevidsthed om EU’s betydning, eftersom kun 25 pct. af danske unge følte sig klædt på til at stemme ved sidste valg til Europa-Parlamentet. Derfor var opgaven at gøre EU forståeligt og interessant for andre unge.

På baggrund af undervisningen i EU og et studieretningsprojekt indleverede Rasmus Elkjær Frandsen og Simon Jørn Hansen fra 3.k således en artikel om den fælles europæiske landbrugspolitik, som altså nu er blevet udvalgt blandt 56 indsendte projekter og honoreret med en EU-studierejse.

Bedømmerne motiverede udvælgelsen således: De demonstrerer overblik over de væsentligste elementer og principper, og formår overbevisende at formidle et teknisk og kompliceret emne, så det er let at forstå. Der er tale om en sober og neutral fremstilling af et politikområde, som ofte er genstand for kritik. Med velvalgte nøgletal vises landbrugspolitikkens enorme indflydelse på erhvervet. Pjecen afsluttes med tre scenarier for en fremtidig udvikling.

De glade vindere drager sammen med deres samfundsfagslærer, Gitte Nielsen d. 23. marts af sted til Bruxelles i fire dage. Rejsen byder på rundtur i EU’s vigtigste institutioner, og herunder bl.a. møde med danske politikere i Europa- Parlamentet.

Læs opgaven (.pdf)


De to vindere, Rasmus og Simon, 3.k og deres samfundsfagslærer, Gitte Nielsen.

20/2: BG vinder volleyturnering for 1g i overbevisende stil

Et hold på seks 1g-drenge deltog torsdag den 11. februar i et volleyball-stævne i Rungsted. Stævnet forløb helt planmæssigt, vi spillede 3 kampe (2 indledende og en finale), som alle blev vundet i overbevisende stil. Holdet vandt over Allerød, Rungsted og Virum i finalekampen.

Holdet bestod af Mads Engquist (1y), Nikolaj Nyholm (1y), Oskar Elsvor Andersen (1t), Philip Metin Özari (1t), Simon Mortensen (1l), Ulrich Christian Tyndeskov (1l), og som man måske vil bemærke, er der et par meget habile volley-spillere iblandt.

Holdet var det eneste der spillede med system, og taktikken var, at opbygge en solid føring, hvorefter angrebsboldene kunne spilles til de elever på holdet, der ikke havde en volley-baggrund.

Holdet var ellers svækket lidt, da en af BG's bedste 1g-spillere (Trolle) for tiden er skadet. Uden at lægge for meget pres på eleverne, vil jeg efter at have set dem spille i Rungsted fremhæve, at jeg glæder mig til de går i 3g, hvor der er DM for gymnasievolley.

FR

24/2: Flot placering til erhvervsøkonomiholdet i Børsens Aktiespil

Siden oktober 2009 har de to erhvervsøkonomihold deltaget i Børsens aktiespil. Den 22 februar 2010 blev spillet afsluttet og begge hold kunne konstatere, at de sluttede rigtig flot. For et af holdene endda rigtig godt.

De aktieinteresserede elever fra hold C2 – Andreas Skrifting, Karol Wnuk, Christian Schmidt og Troels Leskes – sluttede nemlig som nummer 1.840 ud af de næsten 80.000 tilmeldte deltagerhold. En kort overgang lå holdet placeret som en flot nummer 918. Deres stædige fastholdelse af aktierne Simcorp, Novo Nordisk, Lundbeck, ALK Abello og ikke mindst Neurosearch afstedkom en eksplosiv stigning på ranglisten den sidste uge, hvor holdet kravlede 32.250 pladser op.

Mormor holdet (et hold elever som investerede efter et tilfældighedsprincip) blev nummer 18.161. Det andet erhvervsøkonomihold fik en ærefuld plads som nummer 22.883, mens lærerens forudsigelse om et forstående aktiekollaps ikke holdt stik. Sidstnævntes massive investeringer i råvarer, rakte således kun til en plads som nummer 67.446.

Der bliver noget for de næste erhvervsøkonomihold at leve op til.


Extreme aktieholdet. Fra venstre: Troels Leskes, Christian Schmidt, Karol Wnuk og Andreas Skifting.

8/2: Erhvervsøkonomi - besøg fra Clipper koncernen

Faget erhvervsøkonomi havde mandag den 8 februar besøg fra Clipper koncernen (Danmarks næststørste rederi).

Johnny Wagner og Lotte Helt fra personaleafdelingen fortalte blandt andet om Clippers forskellige forretningsområder og virksomhedens måde at organisere sig på. Dernæst fortalte de om, hvordan et ansættelsesforløb kan foregå og hvorfor en gymnasieuddannelse er vigtig. Endelig fortalte foredragsholderne om Clippers kultur og de værdier som medarbejderne skal leve op til.

20/1: BG's AT-forløb til Berlin

I sne og kulde ned til 15 minusgrader startede 1.g klassernes studieretningsforløb med en studietur til Berlin i tre dage! Turen er både en introduktionstur med den valgte studieretnings kammerater og en faglig tur. Det betyder, at det første forløb i faget Almen Studieforberedelse (AT) gennemføres i Berlin. AT afvikles som tværfaglige forløb med jævne mellemrum gennem de 3 gymnasieår. AT inddrager to fag fra forskellige retninger (fakulteter). Det kan fx være fagene samfundsfag og dansk eller matematik og historie.

I AT-forløbet i Berlin var fokus på ”Totalitaritet og senmodernisme og dets afspejling i Berlins arkitektur”. Eleverne havde på forhånd forberedt sig i timerne. I Berlin holdt de foredrag for hinanden foran de berømte bygninger, og i øjeblikket præsenterer de det endelige resultat i form af et oplæg, hvor der indgår billeder, lyd og en mundtlig præsentation med anvendelse af power point. Eleverne bruger deres egne billeder i deres præsentationer, men supplerer også med yderligere research.

Eleverne har blandt andet besøgt den tyske Reichstag, Brandenburger Tor, Potsdamer Platz, Olympia-Stadion, Checkpoint Charlie museet, det jødiske monument ”Mahnmal” og resterne af Berlinermuren samt gået på den brede paradegade Unter den Linden.

I de tre dage var elever og lærere indkvarteret centralt lige ved siden af ”Gedächtniskirche” på A&O Hostel am Zoo, og hvorfra der er fin forbindelse med U-Bahn til alle de spændende steder.

Vi har loddet stemningen på skolen blandt nogle af de nys hjemvendte 1g’ere, og her er et udsnit af kommentarerne til turen:

Christopher, Mathias og Kristian H. fra 1.k kommenterer turen på følgende måde:

”Det var en rigtig god og spændende tur. Turen var veltilrettelagt og programmet var meget koncentreret, så vi fik virkelig lært noget samtidig med, at vi som klasse blev rystet endnu mere sammen. Vi havde på forhånd forberedt os hjemmefra, så vi blev bombarderet med oplæg fra de andre elever i klassen og suppleret af lærerne. Alt i alt en meget positiv oplevelse, som, man ikke får på en almindelig turisttur.”.

Sofie, Henriette og Victoria også fra 1.k havde efterfølgende disse kommentarer til turen:

”Det var en rigtig hyggelig tur, der helt sikkert er med til at ryste os yderligere sammen som klasse. Der var mange punkter på programmet, så vi var fuldstændig færdige, da vi skulle hjem. Så der blev hvilket ud og sovet i bussen hjem. Fokus var jo på det faglige, så der var ikke så megen fritid på turen, men vi fik alligevel hygget os rigtig meget i løbet af dagen og om aftenen, hvor der var underholdning den ene aften. Samtidig havde en af vores lærere taget et brætspil med, som vi også spillede om aftenen”.

Turen var alkoholfri og til det har eleverne samstemmende følgende kommentarer:

”Det er godt, at det er uden alkohol. Så kommer fokus på det rigtige. Særligt når turen var så kort og koncentreret. Det ville være svært at nå så meget, som vi gjorde, hvis det havde været med alkohol”.









Den store slædekonkurrence









14/1: Så er prøverne på "Grease" i gang

Forberedelserne til årests store musicalBRAG er i fuld gang! Der bliver øvet replikker, attitude, dans, kor og ikke mindst masser af sang flere gang om ugen, så vi kan blive klar til at spille Grease for alle jer på BG d. 3. til 5. marts

Vi glæder os!!

Rollerne spilles af:
Danny: Rasmus Elkjær Frandsen, 3.k
Sandy: Anna Bækgaard Overballe 3.u
Kenickie: Magnus Gøl, 3.k
Rizzo: Simone Porsborg Hansen, 2.x
Roger: Oliver Øchkenholt Hansen, 1.b
Jan: Amalie Helmbo Hansen, 2.b
Doody: Mikkel Pedersen, 2.k
Frenchie: Monique Camilla Holm Knudsen, 2.u
Sonny: Peter Anker Fremming, 3.b
Marty: Caroline Faurskov Vedøe, 2.c
Eugene: Mattias Valdemar Nielsen, 3.k
Patty: Katrine Møller Jensen, 2.p
Johnny Casino; Kasper Miller, 1.w
Vince Fontaine: Mikkel Becker Hilgart, 2.l
Miss Lynch: Liv Søndergaard, 2.p
ChaCha: Kathrine Ertner Andersen, 3.a
Teen Angel: Julian de Kat, 3.u
Solister: Juliane Hansen, 3.b & Charlotte Selina Helledie 3.b
Grease is the WORD!!!

ST, AA & ML








8/1: Tre BG-elever optaget på University of Oxford

Det er som bekendt ganske vanskeligt at blive optaget på University of Oxford.
Ikke desto mindre er det i år lykkedes for hele tre elever fra Birkerød Gymnasium at blive optaget.

Thomas Dybdahl Ahle, der blev student i sommer, er blevet optaget på Computer Science.

Bin Yuan, 3.u, er blevet tilbudt optagelse på Computer Science under betingelse af, at han opretholder de høje karakterer han nu har, også til eksamen. Der optages årligt kun 26 studerende på dette studium, så det er ganske udsædvanligt at to af dem kommer fra BG.

Natalie Simone Larsen har fået betinget tilsagn om optagelse på Philosophy, Politics and Economics. Natalie var blandt de 150 ud af 1300 meget dygtige ansøgerere, der blev udvalgt.

Proceduren for at blive tilbudt optagelse på Oxford University er lang og kræver ud over meget gode karakterer også velskrevne ansøgninger samt at man klarer sig gennem interviewsamtaler og svære tests på universitet.

Læs også artiklen i Birkerød Avis og artiklen i Berlingske Tidende.


Nathalie Simone Larsen

7/1: Kulturaften på BG

Så var det tid til årets første kulturaften på BG. Der blev spillet og sunget med stor enthusiasme af både lærere og elever.





Jorden brænder - Hvem skal vi redde?

Onsdag den 6. Januar fik BG besøg af teolog og lektor i Bioetik ved Københavns Universitet Mickey Gjerris. Hans foredrag for over 150 elever fra 3g og 2 hf havde titlen “Jorden Brænder – hvem skal vi redde?”. I det flotte nye auditorium i E-fløjen kom alle AV midler i brug. Via tre skærme og en rigt illustreret pep-talk, fik eleverne sat fokus på jordklodens aktuelle og mege kritiske tilstand.

Med udgangspunkt i påstanden om, at klimaforandringer er en bivirkning af vores vestlige verdens teknologiske udvikling, blev alle tilhørerne udfordret på de indbyggede paradoxer i vores livsstil.

Spørgsmål som:

“Hvad er jeres version af det gode liv?”, “Hvad vil I gøre anderledes for at reducere energiforbruget?”. “Hvordan ser I naturen; som en ressource som skal udnyttes eller en medspiller i vores udvikling?”.

blev kastet mod eleverne med et krav om aktiv stillingtagen.

Med skråsikre konklusioner som “klimaproblemerne ER menneskeskabte”, “løsningen på klimatsituationen handler ikke om teknologi”, “COP15 var en fiasko af de store” endte Mickey med det grundlæggende budskab til publikum:

Skal vi ændre den klimatiske udvikling, skal vi opprioritere og fremskynde etiske og politiske overvejelser og diskussioner frem for de teknologiske.

Indbærer din drøm om det gode liv hurtige biler, kød på bordet og mange udlandsrejser eller indeholder drømmen gulerødder, cykel og bæredygtige ferier? Hvem har den gode historie? Døm selv.

Tak til Mickey Gjerris for 80 minutters non-stop bombardement af tankevækkende postulater og spændende viden.


17/12: IB-elever fra BG laver Model United Nations konference






17/12: Fhv. PET-chef Jens Jørgen Bonnichsen holdt foredrag på BG

fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsens foredrag som optakt til nogle af 2.g klassernes AT-forløb om "Privacy" og "Codes".


7/12: Julearrangement på BG

På 3.g'ernes "sidste" dag før jul - de skal jo skrive studieretningsprojekt de næste 14 dage - var alle BG'ere samlet i Birkerød Idrætscenter til julekomsammen. Her var både ægte og falske julemænd, konkurrencer i bygning af "juletårne", festlige musikalske indslag samt rektors veloplagte juletale, som i år var ristet i runer.






3k og 3l’s højniveau-tur til London


hele holdet troner under Dronning Victoria

Onsdag aften den 11. november tog vores engelskhold afsted til London sammen med Martin Lønstrup og Susanne Mørup. For første gang i engelskholdets historie, mødte alle til tiden! Vi var spændte, og for mange af os var dette vores første tur til London.

Vi ankom til The Clink Hostel på Kings Cross Road sent samme aften. Vi havde hørt skrækhistorier om engelske hostels og de primitive forhold og dette hostel var ingen undtagelse: Vi blev indlogeret på 8-mands værelser, der mest af alt mindede om fængselsceller og der lugtede svagt af bræk, når man nærmede sig trapperne og toiletterne på gangene. Men efter et par øl på en af de nærtliggende pubs, var det pludselig ikke noget problem at falde i søvn på de ellers stenhårde madrasser! Vi var ligeglade - vi var i London!


Kan hele højniveauholdet være i en telefonboks?

Torsdag morgen besøgte vi National Portrait Gallery. På vejen derhen passerede vi Buckingham Palace og Big Ben og oplevede også efterårsstemningen i Londons parker. På National Portrait Gallery fik vi sat ansigt på centrale personer fra Viktoriatiden. Martin og Susanne gav os den historiske baggrund og fortalte anekdoter om kongehuset. Derefter skulle vi gruppevis besøge forskellige områder i London for at tage billeder, interviewe de lokale og danne os et indtryk af de forskellige miljøer. Vores research skulle munde ud i en præsentation for resten af klassen hjemme på BG. Vi mødtes igen på vores hostel ved sekstiden om aftenen for at tage til Tower Hill tube station. Her skulle vi på en guidet tour i den engelske seriemorder Jack The Ripper’s fodspor. De små, dunkle gader i London, sammen med det kraftige regnvejr denne aften var en perfekt ramme for den stemningsfulde tur. Historien om Jack The Ripper blev fortalt levende og dramatisk af en lokalkendt engelsk guide. Tilbage på vores hostel, var der flertal for lidt pub crawl. Vi måtte ud og mærke, hvad det ville sige, at være en ægte englænder med en pint efter endt arbejdsdag! Vi fandt nogle hyggelige barer og pubs, hvor de fleste af os fik smagt en enkelt Guinness eller to... Vi fik ikke meget søvn den nat, men det skulle vi nok få indhentet!

Fredag morgen stod den på endnu et museumsbesøg, denne gang på det enorme British Museum, hvor vi kiggede på skatte fra The British Empire. Short but sweet, for vi skulle direkte til rundvisning og workshop på Shakespeare’s Globe Theatre. Her blev vi mødt af en skuespiller, der fik os alle op på scenen for at råbe citater fra Romeo & Juliet. Tiden fløj af sted på workshoppen, hvor vi lavede forskellige skuespiløvelser og øvede scener fra Romeo & Juliet. De af os, der gemte på en lille skuespiller i maven, fik lov at afprøve talentet eller mangel på samme! Efter besøget på Globe Theatre, var der ”fri leg” resten af eftermiddagen. Flertallet tog til Oxford Street for at shoppe igennem og spise en god frokost. Om aftenen havde vi fælles middag på en restaurant ved Piccadilly Circus. Et par elever tog med Martin og Susanne ind for at se Grease, mens flertallet ville udforske Londons natteliv. Vi tog på den store og verdenskendte natklub Fabric. I aftenens anledning spillede et par store navne indenfor dubstep-genren, og vi blev der til vi ikke kunne trække den længere, dvs. til kl. 04 om morgenen. Lyden var sublim og natten på Fabric bliver uden tvivl, noget vi sent glemmer! Med ringen for ørene og mangel på søvn, begav vi os mod Gatwick Airport kl. 05.


Undervisningen er spændende i London......

Lørdag formiddag stod vi atter i Kastrup lufthavn, trætte, men glade over en vellykket højniveau-tur!

Marie Hjelmsted Bjerre-Nielsen 3.k

24/11: De to erhvervsøkonomihold C2 & C4 er deltagere i Børsens Aktiespil


Med en aggressiv investeringsstrategi har C4 holdet (kalder sig “slå C2”) lagt sig i spidsen på en plads som nummer 16.280 efterfulgt af C2 holdet “Mormor” på en plads som 19.650. Der er over 50.000 deltagere i spillet. Bedste placering pt. er 4.500.

9/11: Valgmøde og prøvevalg på BG

d. 5. november afholdt BG et stor valgarrangement med deltagelse af mange af de vigtige lokale kandidater i Birkerød til kommunalvalget. Der var en god stemning, kvikke bemærkninger og stor diskussionslyst.

Efter arrangementet blev afholdt et prøvevalg. Resultatet kan ses herunder:







BG's pigehold nr. 5 ved DM

BG's pigehold leverede en flot præstation ved DM for gymnasiefodboldhold, idet de blev nr. 5. Der blev leveret super flot fodbold!

3y biA på LIFE, Københavns Universitet

D. 4. november bød på den første sne og kuling, så den udendørs rundvisning var for de seje, mens de mere kuldskære studerede eksotiske planter som vanilje, mimose og kødædende planter i de lune drivhuse. De seje kom dog også indendørs og så misfostre mv.

I laboratoriet blev der arbejdet intenst med molekylærbiologiske teknikker for at identificere plasmider fra gærceller vha. restriktionsanalyse. Den mere klassiske biologi blev anvendt ved mikroskopering af celler og tegning af celler og cellestrukturer. Det var en sand fornøjelse at arbejde med lækre kvalitetsmikroskoper! LIFE råder desuden over fluorescensmikroskoper. Ved at indsætte et gen for et fluorescerende protein fra en vandmand i en gærcelle og i en plantecelle bliver det muligt at få bestemte proteiner til at lyse grønt, hvorved hhv. gærceller og planteceller kan studeres detaljeret.

Desuden blev bachelor og kandidatuddannelserne – og studentermiljøet - ved LIFE gennemgået.



Alle musikklasser var til koncert i Mantziusgården

Tirsdag d. 27/10 var alle musikklasser til verdensmusikkoncert med bandet MOTICOMA fra Mozambique. I forbindelse med verdensmusikkongressen i slutningen af oktober i København, hvor hele det storkøbenhavnske område sydede af musik fra utallige og forskellige lande, var der dialogkoncert for eleverne i Birkerød. Moticoma består af 5 musikere og 2 dansere og leverede en times koncert med charmerende og hypnotisk beat beslægtet med malinesisk musik. Efter koncerten var der mulighed for at komme på scenen og afprøve de afrikanske instrumenter.

Kaffebal 2009 på BG var en stor succés

Lørdag den 7.november 2009 løb årets store gallafest, Kaffeballet, af stabelen på BG. Hele skolen var pyntet efter alle kunstens regler til årets tema: Bal på slottet, og de forskellige tableauer var en royal værdig! Der var riddersalen med langbord, der var dansesalen med masser af plads til at danse lancier, der var baren ”Stalden”, som udelukkende var lavet af høballer, og der var Kongens Have samt fangekælderen. Den røde løber var rullet ud, og alle gæster blev fotograferet af paparazzifotografer ved ankomsten, som det sig hør og bør ved et kongeligt bal!

Eleverne var klædt på efter alle kunstens regler – nogle i herskabelige rober, mens andre deltog som tjenestepiger, staldkarle eller hofnarre. Selv en forhekset frø, grøn fra top til tå, havde fundet vej til festen! Alle morede sig og dansede – om ikke til den lyse morgen, så dog til kl. 01.00, hvor festen sluttede.

Tak til arrangørklassen 3k for et flot Kaffebal!

































Valgarrangement på Birkerød Gymnasium

Tid, sted og deltagere

Valgmødet gennemføres på BG torsdag d. 5. november kl. 9.45-11.30. Deltagerne er kandidater fra de politiske partier i Rudersdal kommune. Deltagerkredsen fra BG er alle hf-elever samt alle 2. og 3.g elever.

Forberedelse

En del klasser arbejder i perioden op til valget med kommunalvalget og/eller emner, der lægger sig umiddelbart i forlængelse af heraf fx demokrati, politiske systemer, politiske beslutningsprocesser og lignende emner.

Afvikling

Valgmødet gennemføres som en paneldebat med deltagelse af kandidater fra alle politiske lister i Rudersdal kommune. I forbindelse med den konkrete afvikling af arrangementet får hver kandidat ca. 5 minutter til indledende kommentarer efterfulgt af ca. 1 time til debat og spørgsmål fra salen. Mødet ledes af Bue Tage Andersen (lærer i samfundsfag).

Prøvevalg

Der gennemføres et prøvevalg for skolens elever. I forbindelse med stemmeafgivningen bedes eleverne om at besvare en række andre spørgsmål, så det bliver muligt at koble resultatet til en række baggrundsfaktorer. Dermed etableres et konkret og nærværende datagrundlag, der kan indgå i forbindelse med den daglige undervisning og særligt i samarbejdet mellem samfundsfag og matematik.

Kontakt

Kontaktpersonerne på skolen er faglederne i samfundsfag: Henrik Brønden (jonathanmb@mail.dk) og Gitte Nielsen (g.nielsen.mail@gmail.com). Faglederne kan besvare evt. spørgsmål i forbindelse med arrangementet og vil være dig behjælpelig i forbindelse med avisens dækning af begivenheden. Faglederne kan også kontaktes telefonisk på skolens hovednummer 4581 0256.

9/10: BG-elever var på udveksling i USA, læs her:

Gensynsglæden var stor, da vi mødtes i Boston lufthavn. Forventningerne til vores ophold var store, efter at vi 5 måneder forinden hver havde huset en amerikaner. Heldigvis blev alle forventninger indfriet. Trods kulturforskellene blev der over det 10 dage lange besøg hurtigt knyttet stærke bånd.

Vi var med i skole over 2 skoledage, hvor vi på vores egen krop oplevede det amerikanske skolesystem indefra. Underholdningen på turen bestod ud over det sociale samvær med amerikanerne af museumsbesøg, sightseeing, fastfood spisning og flere shopping-ture.

Vi har taget mange minder og indtryk med os hjem i bagagen. Indtryk hvoraf nogle forundrer, andre betager og nogle chokerer. Det meget strikse skolesystem og lovgivningen omkring alkohol var noget af det, der skabte mest undren hos os danske elever. Denne store oplevelse har alt i alt givet os alle en stor indsigt i, hvordan en rigtig familie fra den amerikanske middelklasse lever og tænker. Det er en oplevelse, som vi alle har lært meget af, og en tur, der har givet os alle minder – og venner - for livet.





2/10: Iværksætteri med Smoothies


Skolens to erhvervsøkonomihold er startet som iværksættere og sælger smoothies på skolen


Den første kunde virker meget tilfreds


Premiere dagen blev en stor succes – der var udsolgt efter 20 minutter!!


Produktionen kører på højtryk


De udvalgte smoothies opskrifter afprøves før lancering

1/10: 2x ved Naturfagsdag i Rudersdal Kommune

Fredag den 25. september var 2x på Nærum Gymnasium i forbindelse med afholdelse af Naturfagsdag. Her formidlede eleverne naturvidenskab i børnehøjde for folkeskoleklasser fra 2. til 6. klassetrin fra Rudersdal Kommune. Afholdelsen af Naturfagsdag er et resultat af, at Rudersdal Kommune i 2008 blev en sciencekommune.




25/9: Sikre fodbold-sejre over ærkefjenden

BG's fodboldhold fastholdt de gode takter fra starten af Kostskolernes Pokalturnering. Førstholdet sejrede 4-2 over Stenhus, andetholdet vandt med 4-0 og pigeholdet tog venligt men bestemt mod gæsterne med en flot 8-0 sejr.

17/9: Fodboldholdene godt fra start !

Fodboldholdene er kommet godt fra start. Førsteholdet og Pigeholdet har lagt ud med to sikre sejre over Høng og Herlufsholm og skolens andethold er ligeledes ubesejret efter en enkelt kamp mod Herlufsholm.

På tirsdag d. 22/9 kl. 12.30 er der lagt op til storkamp mod Ærkefjenden fra Stenhus i Holbæk. Førsteholdet spiller på Birkerød stadions opvisningsbane hvor holdet håber på stærk support fra tilskuerpladserne.

11/9: BG-elever på udvekslingsrejse til USA




Den 9.9. tog 19 forventningsfulde elever af sted på genbesøg hos de amerikanske elever, som var i Birkerød i april måned! Det bliver 9 dage med masser af spændende oplevelser, både i Melrose, Boston og New York. Eleverne skal bl.a. rapportere hjem til Frederiksborg Amts Avis, så man kan læse om deres oplevelser der. På billederne her ses eleverne og journalist Lars Ramlow i gang med at lære om, hvordan man skriver en avisartikel.

10/9: God BG-indsats ved Red Barnet indsamlingen


Ved den årlige indsamling for Red Barnet, var hver 10. indsamler i Birkerød, en elev fra BG. Den aktive indsats fra skolens elever bidrog til, at Birkerød i år havde en dækningsgrad på 100% - alle ruter var besat. Birkerød var dermed det distrikt i Danmark med den højeste dækningsgrad.

Ugen inden indsamlingen bagte en gruppe IB elever kager, som blev solgt til skolens elever og ansatte. Indtægten på knap 1000 kr, gik ubeskåret til Red Barnet.

10/9: Auditions til "Grease"


Hej BG

Så er det som sagt på mandag d. 14, tirsdag d. 15 og onsdag d. 16 at der er auditions til rollerne i Grease (kor og dansere har auditions på et senere tidspunkt). Hver elev skal ind enkeltvis og synge et stykke af en sang samt opføre en scene fra musicalen.

Det lyder måske lidt farligt, men det er det ikke, kom glad og tro på det. Vi glæder os til at se BGs talenter folde sig ud :o)

Alle detaljer, samt lister hvor man kan skrive sig på et tidspunkt, er at finde på Grease opslagstavlen i kantinen. Man kan melde sig frem til fredag morgen hvor vi tager listerne ned.

Forventningsfulde hilsener,
Andrew, Martin og Stine

10/9: Billeder fra introfesten









28/8: 3y biA på biologi studietur med Karen og Thomas

D. 20.-21. aug. henlagde biologerne i 3y undervisningen til Helsingør, hvor vi i samarbejde med Marinbiologisk Laboratorium studerede økosystemet i havet ud for Kronborg. I pragtfuldt sensommervejr blev fysisk-kemiske data målt og dyr og planter indsamlet fra båd, i vaders og ved snorkeldykning og efterfølgende undersøgt nærmere i laboratoriet. Studieturen bød desuden på to foredrag: Akvariechef, marinbiolog Jens Peder Jeppesen om Øresunds hydrografi, levesteder og varierede dyreliv, og marinbiolog Stig Asger Helmig om naturbeskyttelse på havområdet nationalt og internationalt.

Mikrobiolog Knud Allermann, BioLocus, fremviste forsøg med enzymholdig bundmaling på Nordhavnen i Helsingør og redegjorde for forskningsarbejdet med at finde giftfrie bundmalinger til skibe.

Overnatning og bespisning foregik på Helsingør Vandrerhjem. Torsdag aften drog vi i samlet flok med lokaltoget og til fods til Domain Aalsgaard, hvor en af de første vinavlere i Danmark, marinbiolog Lars Hagerman gav os en grundig indføring i vindyrkning og -produktion og forskellen på at smage og at ”bælle”.






24/8: Model United Nations at Birkerød Gymnasium


At the start of the school year, a group of 3u students succesfullly organised a Model United Nations assembly for the first year IB-students in 2u. Each student was assigned a country (not their own!) which they had to represent while debating issues such as child labour, CO2 emisions and the impacts of the financial crisis in African LECDs. The conference was held in accordance to the standards and complicated diplomatic procedures of the United Nations.

19/8: Tess Joseph: Udvekslingslærer fra Indien

BG har i de næste 3 måneder fornøjelsen af vores helt egen udvekslinglærer fra Indien: welcome to Tess Joseph. Tess Joseph har byttet job med Niels Halse, og vi regner med at lære en masse om Indien mens hun er her.

19/8: Introweekend på Kostskolen

I år gik Kostskolens introtur til København, hvor nye som gamle elever var turister med bl.a. kanalrundfart, besøg på Nationalmuseet, Rundetårn, Kogens Have og Statens Museum for Kunst. Vi lagde ud med silende regn men det var kampklare elever, der var med, så humøret var højt.









19/8: IB Studenter til FN-konference i Holland

Mens resten af skolen gik på sommerferie tog syv IB elever og en lærer afsted for at repræsentere BG ved en Model United Nations konference i Alkmaar i Holland.

Under konferencen, som havde over 300 deltagere fra hele Europa, skulle eleverne finde løsninger på nogle af de alvorlige problemer som også det rigtige FN arbejder med, som fx fødevarekrisen, klimaproblemerne, nedrustning, finanskrisen og struktureringen af nødhjælpsarbejde. Der var desuden en simulation af NATO og ILO som bl.a. arbejdede med henholdsvis situationen i Afganistan og problemerne med børnearbejde.

BGs elever skulle repræsentere henholdsvis Brasilien og Holland og deres politisker synspunkter i debatten. Samlet set fik BG markeret sig ved at have udformet to ud af otte vedtagne resolutioner i det afsluttende forum ligesom de traktater der blev vedtaget i NATO og ILO indeholdt flere klausuler fremsat af BGs udsendinge. Der blev debatteret, konfereret og drevet lobbyvirksomhed til den helt store guldmedalje samtidig med at der var tid til at danne nye venskaber, feste og opleve en helt unik international stemning.






12/8: Så åbnede Kostskolen igen

Kostskolen åbnede tirsdag d.11. august med glade og lidt nervøse nye kostelever samt introkostelever. Der osede af god stemning og sol, og kostkøkkenet var i hopla.









11/8: Der (om)bygges på livet løs inden skolestart